Status over projektet i begyndelsen af 2010
I september 2009 stak projektet Kongens Borge for sidste gang spaden i jorden ved Fyrkat. Undersøgelserne fra 2007 til 2009 har bidraget med ny viden om alle de tre borganlæg, som indgik i projektet, Fyrkat, Trelleborg og Aggersborg. Nu er vi færdige med at grave og det er tid at gør status. Fremtiden vil blive brugt på at publicere projektets resultater.
Undersøgelserne ved Fyrkat
I sommer og efterår 2009 gennemførtes en opfølgende udgravning og boresonderinger ved Fyrkat, i ådalen nord for borgen.
Ved udgravningerne fokuseredes på spørgsmålet omkring landskabsudviklingen i ådalen, særligt med henblik på overgangen fra fjord til ådal. Desuden skulle mulige anlæg og aktivitetsspor som forbandt borgen til enten åen eller den inderste del af fjorden, lokaliseres. Ved udgravninger fokuseredes, ligesom i undersøgelserne i ottende kvartal, på engarealerne i det nordvestlige forland af borganlægget. Der anlagdes to henholdsvis 70 og 100 meter lange søgegrøfter fra morænehalvøen og ud mod Onsild Å. Desuden gravedes en ca. 140 meter lang søgegrøft parallelt med den nuværende Å. I søgegrøfterne konstateredes samme lagfølge som i de forud anlagte felter (bl.a. felt A 38): stedvis massive tørvelag af tagrørstørv (af mellem 50 og 70 cm tykkelse); deri en klart definerbar horisont med spredte fund omkring kote 0; nedenunder tørven et gennemsnitligt 5 cm tyk sandlag af gruset konsistens med vandrullede sten og saltvandsskaldyr såsom hjerte- og blåmuslinger; og afslutningsvis et homogent lag af sandet gytje, stedvis med massive lag af muslingeskaller. I sidste rapport omtaltes en 'overlejret strandvold'. Dette må revideres i lyset af de nyere undersøgelser, hvorefter den svage forhøjning mere må tolkes som en form for revle.
En lignende lagfølge som syd for den nuværende å kunne konstateres igennem boringerne på den nordlige side af åen. Også her viste tørvelagene en gennemsnitlig tykkelse af 50 og 70 cm. Derunder fandtes det samme grusede sandlag og massive gytjeaflejringer. Der skal i denne sammenhæng erindres om resultaterne fra udgravningerne øst for borgen, hvor der konstateredes en lignende lagfølge.
Det ovennævnte sandlag må på baggrund af de vandrullede sten og forekomsten af muslingeskaller tolkes som en marin aflejring. Dette bekræftedes af udsagn fra Charlie Christensen og Morten Mortensen fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige undersøgelser, som besøgte udgravningerne i slutningen af september måned. Lignende sandlag kan dannes i overgangssituationer fra dyb- til lavvandszoner, hvor der igennem den øgede bølgeenergi udvaskes sand og grus fra bunden og ud af skrænterne.
Hidtil har vi forestillet os området som ådal, også på tidspunktet for borgens konstruktion og brug. Vi må nu gå ud fra, at fjorden først efter vikingetiden gror til og bliver til en ådal. Selv hvis vi går ud fra samme niveau af havspejlet i vikingetiden (de fleste estimater går ud fra en 0 til 50 cm højere havspejl i vikingetid i denne del af de indre danske farvande), ville det ovennævnte sandlag og også den gennemsnitligt kun få centimeter derover beliggende 'fundhorisont' ligge langt under daværende havniveau.
Dette er blevet bekræftet af de seneste C14-dateringer på bearbejdede (overskårne) egetræspinde fra fundhorisonten omkring kote 0 og det nederste niveau af tørvelagene. Disse har (bortset fra en enkelt meget gammel datering som må stamme fra et stykke sekundært omlejret træ) vist sig at være af overraskende ung alder (12. og 13. århundrede). Dette tyder på, at tørvedannelsen i området, i modsætning til tidligere formodninger, først sætter ind langt efter borgens bygnings- og brugsperiode.
C14-dateringer har skabt uklarhed omkring datering af de tidligere fund i området, bl.a. kværnstenen og hvæssestene af norsk skiffer. Hidtil er vi gået ud fra en deponering af disse fund samtidig med borgens bygnings- og brugsperiode. De nye C14-dateringer af genstande fra samme lag åbner til gengæld for et nyt perspektiv. For at få endelig klarhed over dette spørgsmål vil der blive indsendt flere prøver af fund fra såvel dette som sidste års udgravninger til en C14-datering.
Selvom det samlede udgravningsareal dækker mere end 1000 m³, må fundmængden siges at være beskeden. Samlet fandtes ved undersøgelserne i september måned omtrent 10 stykker bearbejdet træ. Størstedelen var indlejret i samme klart definerede fundhorisont få centimeter over det marine sandlag, som de tidligere gjorte fund i området. Ved fundene drejer det sig om overskårne pinde af egetræ eller hassel, to mulige nagler af egetræ og en ske- eller paddellignende genstand af asketræ. Sidstnævnte fandtes indlejret i det marine sandlag og viser tydelig spor efter at have ligget i vand over en længere periode. Genstandens funktion er uklar. Dens form, med en central facet på genstandens spids, minder om jernalderens og vikingetidens lanse- og spydspidser. Muligvis drejer det sig om et redskab til militære øvelser (en prøve er sendt til en C14-datering)?
Anlægsspor dokumenteredes i form af to pæle af egetræ, som var nedrammet igennem det nederste tørvelag og over en meter ned i gytjelagene. Trods udvidelsen af søgegrøften omkring pælene fandtes der ikke flere anlægsspor eller fund i området. Pælene er indleveret til dendrodatering hos Wormianums dendrokronologiske laboratorium. Med under 20 årringe er chancerne for at opnå en datering dog meget begrænset.
Status
Styregruppen har besluttet, at undersøgelserne ved Fyrkat betragtes som afsluttede. Bortset fra det nu vanddækkede område nordøst for borgen er hele det omgivende engareal blevet inddraget i undersøgelserne, som har omfattet både jordboringer og egentlige udgravninger.
Status for projektets undersøgelser ved Fyrkat kan sammenfattes som følger:
Med hensyn til projektets problemstilling åbner dette års undersøgelser for vidtgående perspektiver. Resultaterne fra ottende og niende kvartals undersøgelser ved Fyrkat har kastet nyt lys over landskabsudviklingen i området. Selvom vi må afvente de endelige resultater fra C14-dateringer og de naturvidenskabelige analyser, tyder undersøgelserne på, at vi må forestille os borgen indlejret i et maritimt miljø. Den blev ikke anlagt i en ådal med periodiske oversvømmelse, og dermed begrænsede muligheder for besejling, men ved brinken af et udstrakt og formentlig åbent vandområde med direkte tilknytning til Mariager fjord. Først efter vikingetiden sætter en tilgroning af det åbne vandområde ind, hvilket senere resulterer i dannelsen af Onsild Ådal.
Med udgangspunkt i de højtopløsende LIDAR opmålinger og en integrering af resultater fra boringer, udgravninger, C14-dateringer og naturvidenskabelige analyser vil det blive muligt at rekonstruere dette udviklingsforløb fra fjord til ådal og skabe et billede af Fyrkat Borgens maritime kontekst. Hvad angår besejlingsforholdene tyder resultaterne på, at det med lavt stikkende skibe var muligt at sejle til borgen. Trods den meget intensive udgravningsvirksomhed kunne der dog ikke findes tegn på, at man også har benyttet sig af denne mulighed. Om dette skyldes borgens korte brugsperiode, eller at aktiviteter omkring skibe er foregået andre steder i fjorden, må være genstand for en udførlig diskussion.
Det lykkedes desuden at dokumentere et hidtil ukendt kanalanlæg. Med en længde på mindst 530 meter strækker denne kanal sig fra området sydvest for borgen og langt ud i Onsild Ådal. Kanalens vestlige ende og centrale del fremstår som flere meter bred, dybt nedgravet i undergrunden, og åbenbart stedvis med en befæstning af bredden. Tættest ved borganlægget er fyldmaterialet karakteriseret ved at indeholde større mængder bearbejdet træ, såsom spåner og afhug, samt dyreknogler. Ved kanalen drejer det sig om et komplekst anlæg, og ligesom borgen som helhed må den have indebåret betydelig investering af arbejdskraft. I lyset af resultaterne fra dette års undersøgelser, som tyder på et udstrakt salt- eller brakvandsområde nord for borgen, kan kanalen tolkes som ferskvandskilde. Undersøgelserne af kanalen/renden har kastet lys over et hidtil ukendt element af borganlægget. En endelig afklaring af dens form, funktion og betydning forudsætter yderligere undersøgelser og afdækning af større dele af anlægget.
Undersøgelserne ved Trelleborg
Styregruppen har besluttet, at undersøgelserne ved Trelleborg betragtes som afsluttede. På baggrund af resultaterne fra prospekterende boringer blev udgravningerne fokuseret på to områder i engarealerne omkring borgen, nemlig brinken af Tudeå nord for borgens nordlige port og engarealet omkring den vestlige halvdel af borgen. Store dele af det oprindelig planlagte undersøgelsesområde har ikke kunnet inddrages i undersøgelserne på grund af manglende kooperationsvilje fra de respektive lodsejeres side.
Status for projektets undersøgelser ved Trelleborg kan sammenfattes som følger:
I de to felter ved den sydlige bred af Tudeå resulterede både boringerne og de efterfølgende prøvegravninger i dokumentationen af et tykt kulturlag og den gamle åbrink. Lagene var kendetegnet af gode bevaringsforhold for genstande af organisk materiale. Primært i konteksten af kulturlaget fandtes keramik, jerngenstande, glasperler og klinknagler (over 50 hele og fragmenter). Fundmaterialet i vådbundsområdet udgøres af en større mængde dyreknogler og træ, heriblandt spåner, afhug og fragmenterede genstande, bl.a. det mulige fragment af en bundstok til et klinkbygget skib. De gode bevaringsforhold understreges af fund af tekstilfragmenter, heriblandt et muligt afklip af kalfatringsmateriale. Ud mod Tudeå blev der registreret resterne af en faskine, bestående af vandretliggende afskårne vidjer, lodret nedrammede pæle og sten.
I engarealet omkring den vestlige halvdel af borgen dokumenteredes en hidtil ukendt grav/voldgrav. I tilknytning til dens sydlige afsnit dokumenteredes et massivt kulturlag med fund af bl.a. jerngenstande, keramik og store mængder dyreknogler. Dette må tolkes som udsmidslag og må være udtryk for forskellige aktiviteter i forborgsområdet. Der er desuden registreret rester af en overgang eller vejforløb over renden/voldgraven, som peger mod Vårby Å. Pga. beliggenheden i engarealerne er både fyldmaterialet og omgivelserne af anlægget kendetegnet af gode bevaringsforhold for genstande af organisk materiale. Fyldmaterialet indeholder store mængder fund som træspåner, afhug og fragmenterede trægenstande. Dertil kommer enkelte jernfund, keramik og et stort materiale af dyreknogler.
Det enorme materiale af dyreknogler fra de forskellige fundsammenhænge repræsenterer et bredt spektrum af forskellige husdyr, fisk og enkelte vildtlevende arter. De gode bevaringsforhold, specielt i og omkring graven/voldgraven, er blevet udnyttet til en kursorisk pollenanalytisk undersøgelse. De undersøgte pollenprofiler og enkeltprøver har vist sig at være kendetegnet af gode bevaringsforhold, som muliggør nærmere undersøgelser i fremtiden. Også de hidtil gennemgåede makrofossilprøver har vist sig at være kendetegnet af gode bevaringsforhold. Dette gælder specielt prøverne fra konteksten af renden/voldgraven.
Med hensyn til projektets problemstilling har vi med fundene ved Tudeå og overgangen over renden/voldgraven mod Vårby Å fundet indikatorer på en rutinepræget benyttelse af vandvejen til og fra borganlægget. Sammen tyder fund og anlæg på et udstrakt aktivitetsområde udenfor borgens nordlige port og på begge sider af Tudeå, hvor der ud over andre aktiviteter muligvis foregik bygning eller reparation af skibe.
Med renden/voldgraven omkring borgen er det desuden lykkedes at identificere hidtil ukendte elementer af selve forsvarsanlægget. Borgens arkitektur fremstår på denne baggrund mere komplekst end hidtil antaget. En endelig afklaring af rendens/voldgravens form, funktion og betydning vil kræve en udvidelse af undersøgelsesområdet og afdækning af et større areal.
De gode bevaringsforhold, specielt i lagene af den gamle åbrink ved Tudeå og i konteksten af renden/voldgraven, åbner for den sjældne mulighed at indsamle et fundinventar af overvejende organisk materiale. Fundene giver dermed indblik i hidtil vanskeligt tilgængelige aspekter af livet på borgen, samt anlæggets funktion og betydning. Dette understreges ikke mindst af fundet af skjoldet, som viser det store potentiale i undersøgelsen af vådområderne omkring borgen.
Undersøgelserne ved Aggersborg
Som nærmere beskrevet i de sidste kvartalsrapporter, har det været forbundet med store vanskeligheder at få dispensation fra de forskellige naturbeskyttelsesregler i strandengen neden for selve Aggersborg og på øen Borreholm. Undersøgelserne var derfor begrænset til en meget kort tidsperiode.
Arbejdet blev gennemført under hensyntagen til de af Naturcenter Ålborg og Vesthimmerlands Kommune fastlagte vilkår og begrænsninger. En undersøgelse af kystforlandet ved Aggersborg i samme omfang som oprindelig planlagt var derfor ikke mulig. Store dele af kystforlandet og øen Borreholm kunne ikke inddrages i undersøgelserne pga. restriktioner mod indgreb i strandengsarealer med tuer, som vurderes som særlig beskyttelsesværdigt.
I sidste kvartalsrapport blev målsætningerne for undersøgelserne ved Aggersborg skitseret som følger:
1. Det skal afklares, hvilke aktiviteter der er foregået i kystområdet syd for Aggersborg. Disse områder er, i de allerede gennemførte undersøgelser ved Aggersborg, blevet forsømt. Særligt skal det klarlægges, på hvilken måde anlægget var relateret til skibsfart (bygning af skibe, havnefaciliteter etc.).
2. Afklaring af bevaringspotentialet i jordlagene ved kysten, især med hensyn til eventuelle fund af organisk materiale.
3. Undersøgelserne skal hvis muligt danne grundlag for en rekonstruktion af kystzonens topografi under borgens brugsperiode.
Med disse målsætninger for øje blev der gennemført jordboringer og anlagt søgegrøfter med gravemaskine. Undersøgelsesdata er stadig under bearbejdning (efter afslutning af undersøgelserne ved Aggersborg fortsatte projektdeltagerne deres feltarbejde ved Fyrkat). Undersøgelsens forløb og resultater kan foreløbigt opsummeres som følger:
Jordboringerne blev anlagt i form af lange profiler fra den formodede kystlinje i vikingetid, umiddelbart syd for litorina-skrænten og ud mod den nuværende kystlinje. Der blev dokumenteret en homogen lagfølge af marine sandaflejringer i hele området. Enkelte steder afbrudt af tynde tørvelag, som dog forventes at være meget ældre end vikingetiden. Intetsteds påtræffes bearbejdet træ eller andre fund i boringerne.
Eneste undtagelse er boringerne i området af den 'gamle have' syd for Aggersborggård, hvor der dokumenteredes et massivt middelalderligt påfyldningslag og en voldgrav med fund af bearbejdet træ, knogler og tegl (se herom nedenfor).
Vest og sydvest for Aggersborggård gravedes fem søgegrøfter ud fra den hypotese, at der kunne være foregået aktiviteter omkring skibe i dette område. Der blev dog ikke fundet spor efter aktiviteter. Grøfterne var fundtomme, og der kunne ikke dokumenteres anlægsspor af nogen art i undergrunden.
Der blev endvidere anlagt seks søgegrøfter øst for Aggersborggård, hvor der allerede under udgravningerne i 1940´erne og 50´erne var blevet dokumenteret spor efter aktiviteter. Bortset fra et massivt kulturlag i den allernordligste del af disse søgegrøfter og spor efter en stolpesætning af yngre tid fandtes der dog ingen tegn på aktiviteter i vikingetiden. Eneste fund fra vikingetiden er fragmentet af et halvkuglekar, som fandtes i konteksten af et kulturlag i den nordlige ende af en af søgegrøfterne.
Desuden anlagdes to søgegrøfter med henholdsvis øst-vestlig og nord-sydlig orientering umiddelbart syd for Aggersborggård. Med disse søgegrøfter skulle det klarlægges, om der allerede under borgens brugsperiode har været en forbindelse fra fastlandet og borgen ud til Borreholm, i form af en plankelagt vej og/eller bro. Der fandtes dog ingen spor efter et vejforløb eller lignende. En øst-vestligt orienteret og tørveoverlejret stensætning ca. 50 meter syd for gården må dateres til tiden efter vikingetiden og kan muligvis ses i sammenhæng med det middelalderlige borganlæg.
Der er løbende blevet taget prøver fra de ved udgravningerne dokumenterede sandaflejringer i kystforlandet. Disse bliver indsendt til C14-datering, som skal danne grundlag for en rekonstruktion af kystzonens topografi under borgens brugsperiode og dens senere udvikling.
Det middelalderlige borganlæg i den 'gamle have'
Søgegrøfterne i området af den 'gamle have' syd for Aggersborggård blev åbnet med udgangspunkt i resultaterne fra boreprøverne, som havde vist et massivt påfyldningslag og fyldmateriale med fund af bearbejdet træ, knogler og tegl. De efterfølgende udgravninger skulle resultere i den overraskende opdagelse af et højmiddelalderligt borganlæg. Bearbejdningen af udgravningsdata og fundmateriale fra voldgraven er pt. i gang, og en udførlig præsentation af resultaterne vil først være mulig i næste kvartalsrapport.
I den først anlagte søgegrøft parallelt med boreprofilet, som med henblik på en afgrænsning af anlægget efterfølgende blev suppleret med endnu to sonderinger, viste fyldmaterialet sig at stamme fra en påfyldt voldgrav omkring en kunstigt skabt terrænhævning, dvs. en borgbanke omgivet af en voldgrav. Langs voldgravens indre fod sås en konstruktion af opstablede tørveblokke. Tørveblokkene blev holdt på plads af tilspidsede 10-20 cm tykke nedrammede løvtræstammer, som stod med en indbyrdes afstand på ca. 40 cm. Selve voldgraven har været omtrent 10 meter bred og var konstrueret med tørv og nedrammede pæle. Samtidigt kunne det konstateres, at den af voldgraven omkransede borgbanke har været ca. 40 x 35 meter stor, hvilket svarer til et areal på omtrent 1400 kvadratmeter.
I voldgraven gjordes en del fund. Til fundene hører bl.a. en træsko, som er blevet kastet i graven, efter den var blevet slidt op. Det drejer sig om en såkaldt 'trippe' eller 'patten', som består af et fladt bræt med høje "stylter" på undersiden. Desuden fandtes i fyldmaterialet fra voldgraven store mængder dyreknogler, fortrinsvis af kvæg og får/ged. Ved de overraskende få keramikskår drejer det sig om skår fra delvis glaserede og groft ornamenterede potter og kander, som blev produceret og brugt i 1200- og 1300-årene. For at komme nærmere det præcise tidspunkt for opførslen af borgen blev der hjemtaget flere pæle fra voldgraven. Der er tale om både ege- og bøgetræ, og det er vores håb, at disse kan dateres dendrokronologisk.
Den fundne borgbanke og voldgrav tilhører efter alt at dømme kongsgården Aggersborg, som efterfulgte ringborgen fra vikingetiden. Kongsgården optræder flere gange i de sparsomme historiske kilder fra middelalderen. Dette ikke mindst i sammenhæng med oprøret imod Knud den Hellige i 1086 (se sjette kvartalsrapport). Også i de efterfølgende århundreder nævnes Aggersborg sporadisk som kongsgård, bl.a. i Kong Valdemars jordebog. I 1272 nævnes borgen igen, denne gang i forbindelse med at Erik Klipping opholdt sig på gården. Og endelig under kong Christoffer II nævnes Aggersborg i forbindelse med en dokumentudstedelse. En udførlig beskrivelse af borgen ved Aggersborg er overleveret for 1373. Adelsmanden Niels Eriksen Gyldenstjerne havde nedbrændt den kongelige borg under oprøret mod Valdemar Atterdag og var af selvsamme blevet tvunget til at genopføre borgen. Keramikfundene tyder på, at anlægget i den 'gamle have' repræsenterer Valdemar Atterdags borg.
Selvom det stædig fremstår uklart, hvilken historisk episode det middelalderlige anlæg hører til, bekræfter dets opdagelse dog udsagnet af de skriftlige kilder og kaster dermed nyt lys over den middelalderlige fase af Aggersborgs over 600 år lange historie som kongsgård. Selvom opdagelsen af borganlægget ligger udenfor projektets problemstilling, har arbejdsgruppen besluttet at bruge midler på en begrænset undersøgelse af anlægget med magnetometer, hvilket forhåbentlig vil føre til en mere entydig afgrænsning af voldgravens rumlige omfang og identifikation af bebyggelsesrester på selve borgbanken.
Status
På mødet den 8. oktober besluttede styregruppen, at undersøgelserne ved Aggersborg betragtes som afsluttet, bortset fra en mindre undersøgelse med magnetometer, som skal gennemføres i januar 2010. Udgravningslederen Simon Kjær Nielsen er gået i gang med beretningsskrivningen, som forventes afsluttet til foråret 2010.
Med henblik på den overordnede problemstilling og de indledningsvis formulerede målsætninger for dette kvartals undersøgelser kan vi konkludere følgende:
På nuværende tidspunkt synes resultaterne at bekræfte den grundlæggende arbejdshypotese, at kystlinjen i vikingetiden forløb meget tæt ved litorina-skrænten, omkring den ældste strandvolddannelse i kystforlandet. En diskussion af dette spørgsmål må dog baseres på resultaterne af C14-dateringerne fra sandaflejringer i kystforlandet.
Undersøgelserne har ikke kunnet kaste lys over spørgsmålet omkring aktiviteter i kystområdet syd for Aggersborg, og hverken udgravninger eller boringer har bidraget med entydige fund relaterende til sejlads eller håndtering af skibe. Denne mangel på anlæg eller fund må ikke forstås som entydigt udtryk for, at disse områder ikke blev benyttet, eller at Aggersborg ikke relaterede til skibsfart (bygning af skibe, havnefaciliteter etc.). Således kan manglen af anlæg og fund i kystforlandet forklares på forskellig vis (f.eks. jævnlig oversvømmelse af kystforlandet, kort brugsperiode af borgen eller utilstrækkelige bevaringsforhold). En kvalificeret diskussion af dette er dog afhængig af afklaringen af kysttopografien og dets udvikling i perioden efter borgens bygnings- og brugsperiode.
På vegne af arbejdsgruppen og projektdeltagerne,
Andres S. Dobat
|
