Projektet støttes af Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond og Augustinus Fonden

Kongens Borge – nyt stort arkæologisk projekt

Dronning Margrethe II´s Arkæologiske Fond har med projektet ”Kongens Borge” taget initiativ til fornyede undersøgelser af vikingetidens ringborge – Trelleborgene. Første fase af projektet, der vil strække sig over to år, gennemføres med økonomisk støtte fra Augustinus Fonden og fra Dronning Margrethe II´s Arkæologiske Fond.
Det er første gang i Dronning Margrethe II´s Arkæologisk Fonds 27-årige historie, at Fonden tager initiativ til et sådant projekt og sikrer finansieringen af det. Fondens bestyrelse har fundet, at det stort anlagte projekt "Kongens Borge" på kvalificeret vis forsøger at finde svar på nogle centrale problemstillinger i den tidlige danmarkshistorie og har derfor ønsket at engagere sig i sagen.

I projektets indledende fase, der forventes at vare i to år, foretages arkæologiske og geologiske undersøgelser ved de tre borganlæg, som i dag er tilgængelige – Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat. Afhængig af resultatet forventes undersøgelserne senere tillige at omfatte større udgravninger.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Moesgård Museum, Nationalmuseet, Sydvestsjællands Museum, Vesthimmerlans Museum, Aalborg Historiske Museum samt Afdeling for Forhistorisk Arkæologi ved Aarhus Universitet. Som daglig leder er ansat forskningsassistent, ph.d. Andres Dobat, Moesgård Museum/Aarhus Universitet, mens formand for arbejdsgruppen er museumsdirektør, ph.d. Lars Christian Nørbach, Aalborg Historiske Museum.

Trelleborgene med i kampen om at komme på UNESCOs verdensarvsliste

Projektet Kongens Borge har indstillet Trelleborgene til optagelse på UNESCOs verdensarvsliste, og vinkingemonumenterne er kommet igennem første nåleøje på vej mod at blive et fuldgyldigt medlem af det anerkendte selskab. De mest værdifulde dele af verdens kultur- og naturarv bliver optaget på en international liste, "World Heritage List" (på dansk: Verdensarvslisten), som administreres af FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO.

Roskilde Domkirke, Kronborg og Jelling-monumenterne har indtil i dag været de eneste danske bidrag på Verdensarvslisten, men nu kan Trelleborgene måske føjes til listen. »

Læs mere...

Trelleborgene – en kort introduktion

Vikingetiden, og specielt det tiende århundrede, fremstår som en skelsættende epoke, kendetegnet af vidtgående omvæltninger – ikke kun i det nuværende Danmark, men i hele Norden. De mest fremtrædende arkæologiske vidnesbyrd fra denne periode er ringborgene ved Trelleborg, Nonnebakken, Aggersborg og Fyrkat – de mest exceptionelle anlæg fra vikingetiden i Skandinavien. »

Læs mere...

Trelleborgenes rolle i vikingetidens magtspil

Det står klart, at det var en velorganiseret centralmagt – kong Harald Blåtand – som stod bag trelleborgenes opførelse som militære magtcentre omkring år 980. Borgene spillede en afgørende rolle i den historiske begivenhed, der er refereret til på Jellingstenen som en ’samling af riget’. Som kongelige tvangsborge tjente de formentlig til opretholdelsen af den centrale kontrol over de forskellige dele af riget, og de må have haft en særlig betydning i sammenhæng med konflikter både indenfor og udenfor rigets grænser. De må dermed ses som en del af den langvarige proces, som senere skulle føre til dannelsen af den danske stat. »

Læs mere...

Et nyt billede af vikingetiden

Deres helt unikke karakter og historiske betydning taget i betragtning virker det overraskende, at den primære arkæologiske undersøgelse af Trelleborgene har ligget stille stort set siden 1960´erne. På andre områder til gengæld, har den intensive forskningsindsats i Danmark i løbet af de sidste 30 år resulteret i et helt nyt billede af vikingetiden. På baggrund af denne udvikling råder vi i dag over en betydelig ny viden som kan anvendes til at genoverveje borgenes funktion funktion og betydning. »

Læs mere...

En begrundet mistanke

Selvom Trelleborgenes tilknytning til en overregional politisk og militær organisation ikke kan drages i tvivl, er mange spørgsmål omkring deres oprindelige funktion fortsat ubesvaret. Det er således stadig uafklaret, hvorvidt og på hvilken måde de relaterede sig til skibe og militær søfart. »

Læs mere...

Gamle fund og nye spørgsmål

Allerede under de tidligste gravninger ved Trelleborg fandt man store mængder jernnagler og nitteplader, der har samme form og dimensioner, som fra en række samtidige skibsfund. I vådområderne omkring Trelleborg og i farvandet foran Aggersborg fandtes desuden skibstømmer. Selvom disse fund ikke kan give et entydigt svar, er det dog meget nærliggende at sætte dem i forbindelse med reparation eller sågar bygning af skibe i området tæt på borgene. »

Læs mere...