Kongens Borge

Seneste nyt

03 Sep 2009 12:05:00 +0200

Ark�ologer finder kongeligt borganl�g ved Aggersborg
September 2009

Projektet Kongens Borge har i de sidste uger foretaget ark�ologiske udgravninger ved Aggersborg.

Unders�gelserne, som blev afsluttet i begyndelsen af ugen, resulterede i en overraskende opdagelse. T�t ved den nuv�rende kystlinje og ca. 100 meter fra den kendte vikingetidsborg fandtes et firkantet voldgravsanl�g, som omkranser et ca. 30 x 30 meter stort areal. Den 8 meter brede voldgrav var bef�stet med massive tr�p�le, som var banket ned i den marine undergrund. I voldgraven fandtes store m�ngder dyreknogler og flere keramiksk�r fra forskellige typer af potter og kander. Bevaringsforholdene i voldgraven er exceptionelt gode, hvilket understreges af flere fund af tr�. S�rlig interessant er det, at mange af tr�fundene viser tegn p� ildp�virkning.

Det er p� nuv�rende tidspunkt umuligt at sige, hvordan selve borgen s� ud. Formentlig drejede det sig om b�de tegl- og t�mmerbyggede bygninger. Ligeledes uvist er anl�ggets pr�cise alder. Keramikfundene tyder p�, at voldgraven var i brug i 1200- og 1300-�rene. Forskerne h�ber at kunne datere anl�gget n�rmere ved hj�lp af en dendrokronologisk analyse af det t�mmer, som er blevet brugt til bef�stningen af voldgraven.

Den 8 meter brede voldgrav var bef�stet med massive tr�p�le, som var banket ned i den marine undergrund.

Aggersborg som middelalderligt bef�stet kongsg�rd

Ved borganl�gget drejer det sig efter alt at d�mme om den middelalderlige, bef�stede kongsg�rd Aggersborg. Denne g�rd er n�vnt gentagne gange i de sparsomme historiske kilder fra middelalderen, s�ledes i sammenh�ng med drabet p� Knud den Hellige i �ret 1086 og i 1272, hvor Erik Klipping bes�ger stedet. En udf�rlig beskrivelse af g�rden og den tilh�rende borg er overleveret i et dokument fra 1373. Adelsmanden Niels Eriksen Gyldenstjerne havde forinden nedbr�ndt anl�gget under opr�ret mod Valdemar Atterdag og var af denne blevet tvunget til at genopf�re den. Allerede i 1441 blev borgen igen nedbr�ndt efter at v�re blevet erobret af en nordjysk opr�rsh�r.

De historiske kilders beretning om den bef�stede kongsg�rd understreger Aggersborgs s�rlige betydning. Som den eneste af de tre udgravede borganl�g fra Harald Bl�tands tid forblev Aggersborg �jensynlig en vigtig base for kongemagten langt op i middelalderen. Opdagelsen af de f�rste h�ndgribelige rester af den middelalderlige borg bekr�fter udsagnet af de skriftlige kilder og kaster dermed lys over den middelalderlige fase af Aggersborgs lange historie som kongsg�rd.

Ark�olog Mads Thastrup fra Moesg�rd Museum med en af voldgravens p�le.

Trelleborgene. En kort introduktion

27 Aug 2007 00:00:00 +0100

Vikingetiden, og specielt det tiende �rhundrede, fremst�r som en skels�ttende epoke, kendetegnet af vidtg�ende omv�ltninger, ikke kun i det nuv�rende Danmark, men i hele Norden. De mest fremtr�dende ark�ologiske vidnesbyrd fra denne periode er ringborgene ved Trelleborg, Nonnebakken, Aggersborg og Fyrkat, de mest exceptionelle anl�g fra vikingetiden i Skandinavien.

Trelleborgenes rolle i vikingetidens magtspil

27 Aug 2007 00:00:00 +0100

Det st�r klart, at det var en velorganiseret centralmagt, kong Harald Bl�tand, som stod bag trelleborgenes opf�relse som milit�re magtcentre omkring �r 980. Borgene spillede en afg�rende rolle i denne historiske begivenhed, som der er refereret til p� Jellingstenen som en samling af riget. Som kongelige tvangsborge tjente de formentlig til opretholdelsen af den centrale kontrol over de forskellige dele af riget, og de m� have haft en s�rlig betydning i sammenh�ng med konflikter s�vel indenfor som udenfor rigets gr�nser. De m� dermed ses som en del af den langvarige proces, som senere skulle f�re til dannelsen af den danske stat.

Et nyt billede af vikingetiden

27 Aug 2007 00:00:00 +0100

Deres helt unikke karakter og historiske betydning taget i betragtning virker det overraskende, at den prim�re ark�ologiske unders�gelse af Trelleborgene har ligget stille stort set siden 1960erne. P� andre omr�der til geng�ld, har den intensive forskningsindsats i Danmark i l�bet af de sidste 30 �r resulteret i et helt nyt billede af vikingetiden. P� baggrund af denne udvikling r�der vi i dag over en betydelig ny viden som kan anvendes til at genoverveje borgenes funktion funktion og betydning.

En begrundet mistanke

27 Aug 2007 00:00:00 +0100

Selvom Trelleborgenes tilknytning til en overregional politisk og milit�r organisation ikke kan drages i tvivl, er mange sp�rgsm�l omkring deres oprindelige funktion fortsat ubesvaret. Det er s�ledes stadig uafklaret, hvorvidt og p� hvilken m�de de relaterede sig til skibe og milit�r s�fart.

Gamle fund og nye sp�rgsm�l

27 Aug 2007 00:00:00 +0100

Allerede under de tidligste gravninger ved Trelleborg fandt man store m�ngder jernnagler og nitteplader, der har samme form og dimensioner, som fra en r�kke samtidige skibsfund. I v�domr�derne omkring Trelleborg og i farvandet foran Aggersborg fandtes desuden skibst�mmer. Selvom disse fund ikke kan give et entydigt svar, er det dog meget n�rliggende at s�tte dem i forbindelse med reparation eller s�gar bygning af skibe.

Projektets m�l

27 Aug 2007 00:00:00 +0100

En betragtning af Trelleborgene, set fra d�ksplankerne p� skib, �bner op for mange mulige problemfelter. P� hvilken m�de relaterede Trelleborgene sig til skibsfart? Fandtes der en eller flere havne i tilknytning til borgene? Var der skibsv�rfter tilknyttet borgene eller deres n�rmere omgivelser? Hvilken betydning havde den maritime tilknytning for borgenes funktion og organisation? Og sidst, men ikke mindst, hvilken rolle tilkom borgene indenfor s�baseret krigsf�relse og forsvar? En diskussion af disse sp�rgsm�l foruds�tter en nyoptagelse af den ark�ologiske indsats omkring Trelleborgene.